mandag den 27. juli 2015

Monday morning blues i moderat grad


Så blev det mandag og jeg har faktisk aldrig rigtigt hørt ind under kategorien af mennesker, der lider voldsomt af ”Monday morning blues” og får det meste af søndagen ødelagt ved at tænke på at jeg skal afsted om mandagen. Jeg er beriget med en ”nu er det sådan det er” tilgang og så tager vi den derfra.

Jeg elsker at møde tidligt på mit arbejde (allersenest kl. 6.45) – inden der bliver fuld skrald på og alle andre møder ind. Jeg er ikke det store snakkehoved fra morgenstunden, men har brug for en stille start på dagen. De sidste mange uger er jeg faktisk begyndt at gå på arbejde – ja, altså gå i stedet for at cykle :-)

Jeg kan godt li’ at mærke havnen og byen vågne; lastbiler der bryder stilheden i gaden og mågerne, der skriger i jagten på morgenmad. Så sænker jeg lige skulderne og trækker vejret lidt ekstra dybt.

Og det bliver måske også til et enkelt ”god morgen” til en forbipasserende (vi er ikke så mange på farten omkring kl. 6.20 i Odense) – sjovt hvordan sådan et ”god morgen” eller et smil fra en fremmed faktisk også kan påvirke resten af dagen i en positiv retning.

Og så er mandag også sommer yoga dag – jeg begyndte at gå til yoga i januar, så ja, jeg tilhører nu også kategorien af mennesker, der har set yoga lyset! 

Udfordrer mig selv lidt her i juli, hvor flere yogahold er slået sammen, så nu er det med andre yoga lærere og andre øvelser end dem jeg var blevet vant til. Men det er vist kun sundt af kommet ud af komfortzonen, men tror nu nok alligevel at mit yoga hjerte er mest til yoga nidra med stort fokus på afspænding. 

Yoga er rigtig godt til at få lidt styr på tanke-mylderet. Så opfordringen her fra er: Prøv det!

torsdag den 23. juli 2015

New girl on the blog

Bum Carla! Så fik jeg oprettet en blog efter at have punket en af vores gode venner med hvorfor han ikke gjorde det; altså lavede en blog! Nå men ”right back at you” tænkte jeg, så hvorfor ikke prøve det selv. Så nu er blog-rejsen startet og så må vi se hvor den går hen.

Og næh, jeg har ikke brugt de sidste mange dage og uger på at gennemtænke min nye blog, hvad skal jeg skrive om o.s.v. Det her er mere en ”nu gør jeg det” og ”ud af komfortzonen ting”. Så åååndskyld hvis jeg kommer til at træde nogen over tæerne undervejs i min læringsproces :-)


Jeg hedder Louise og bor på Odense havn og nyder hvert et sekund.

Min kæreste Mads og jeg købte lejlighed på Englandskajen for ca 8 år siden og det er noget af det bedste vi har gjort – altså udover at møde hinanden. 

Jeg starter lige et billede af den udsigt, der møder os en hel del morgner i hvert fald her i juli.

Om sommeren får vi nemlig stuen udvidet med terrassen og vi har tilbragt masser af timer der! For os er der noget meditativt over at sidde der og kigge ud på havneområdet og bare nyde!

De fleste morgner går jeg på arbejde - op langs havnen mod city og når der er stille og/eller godt vejr kan det tage mig pænt lang tid at gå de få hundrede meter hen ad havnekajen, fordi jeg lige skal have et billede af et eller andet (hurra for mobiltelefoner). 

Men turen hen ad havnekajen gir' mig normalt en god start på dagen og så kan man næsten kaste hvad som helst i hovedet på mig resten af dagen uden at den bli'r ødelagt. Så i dag bli'r også en god dag!