torsdag den 23. juli 2015

New girl on the blog

Bum Carla! Så fik jeg oprettet en blog efter at have punket en af vores gode venner med hvorfor han ikke gjorde det; altså lavede en blog! Nå men ”right back at you” tænkte jeg, så hvorfor ikke prøve det selv. Så nu er blog-rejsen startet og så må vi se hvor den går hen.

Og næh, jeg har ikke brugt de sidste mange dage og uger på at gennemtænke min nye blog, hvad skal jeg skrive om o.s.v. Det her er mere en ”nu gør jeg det” og ”ud af komfortzonen ting”. Så åååndskyld hvis jeg kommer til at træde nogen over tæerne undervejs i min læringsproces :-)


Jeg hedder Louise og bor på Odense havn og nyder hvert et sekund.

Min kæreste Mads og jeg købte lejlighed på Englandskajen for ca 8 år siden og det er noget af det bedste vi har gjort – altså udover at møde hinanden. 

Jeg starter lige et billede af den udsigt, der møder os en hel del morgner i hvert fald her i juli.

Om sommeren får vi nemlig stuen udvidet med terrassen og vi har tilbragt masser af timer der! For os er der noget meditativt over at sidde der og kigge ud på havneområdet og bare nyde!

De fleste morgner går jeg på arbejde - op langs havnen mod city og når der er stille og/eller godt vejr kan det tage mig pænt lang tid at gå de få hundrede meter hen ad havnekajen, fordi jeg lige skal have et billede af et eller andet (hurra for mobiltelefoner). 

Men turen hen ad havnekajen gir' mig normalt en god start på dagen og så kan man næsten kaste hvad som helst i hovedet på mig resten af dagen uden at den bli'r ødelagt. Så i dag bli'r også en god dag!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar